Hentet fra Wikipedia
Taulov
Region:Region Syddanmark
Kommune:Fredericia Kommune
Sogn:Taulov Sogn
Postnr.:7000 Fredericia
Demografi
Taulov by:3.367 (2013)
Kommunen:50.374 (2013)
Hjemmeside:www.fredericia.dk
Taulov (tidl. Tavlov) er en by i Sydjylland med 3.367 indbyggere (2013), beliggende 10 kilometer sydvest for Fredericia. Den er delt i to dele af Taulovmotorvejen mellem Fredericia og Kolding, som åbnede i 1970. Taulov befinder sig i Fredericia Kommune og hører til Region Syddanmark.
Historie [redigér]
Bopladser ved Taulov kan dateres 2.500 år tilbage i historien. Taulov Kirke er fra 1200-tallet, og blev totalrenoveret i 1999. Det ligger på et af områdets højeste punkter ved kanten til Elbodalen.
Området har haft stor betydning for beskyttelsen af Kolding Fjord. Slottet Høneborg, som i dag kun er en lille bakke, spillede en vigtig rolle i dette.
Efter grundlæggelsen af Fredericia i 1650 og kongens forsøg på at skaffe borgere til hans nye by, blev området omkring Taulov mere eller mindre forladt. Først da jernbanen kom i 1860'erne skete der igen noget i byen, dog mere end en km fra den oprindelige gamle by. Udviklingen skete dog langsomt, men efter motorvejens indvielse gik det stærkt. På grund af den centrale placering i Danmark samt den store havn i Fredericia, var der mange virksomheder, som fik interesse for området.
I dag har store virksomheder som Veksø, Arlas ostemejeri samt adskillige internationale transportvirksomheder og Post Danmarks pakkecenter hjemme i Taulov. Desuden har DSB bygget en stor kombiterminal til godstransport.
Fremtiden og drømmene
Det store industriområde DanmarkC, hvor Fredericia Kommune i disse år sælger enorme grundarealer, er placeret mellem Taulov og Erritsø; 6 mio. m² erhvervsjord er sat til salg, og kommunen har nu tre år i træk været den kommune i Danmark, som har solgt mest [Kilde mangler].
Den centrale placering og infrastrukturen har desuden givet anledning til ønsker om at bygge Ikea, superstadion og sygehus for hele Trekantområdet i Taulov, men på daværende tidspunkt (2010), tydede det ikke på at disse ønsker ville blive realiseret. Ej heller i dag.
Området har i de senere år også oplevet en stor udbygning i form af nye boligområder. Placeringen ved motorveje i alle retninger har gjort det attraktivt at bo i området, og mange pendler i dag til jobs i andre byer
“Du kan ikke gøre nogen en vennetjeneste for tidligt
for man ved aldrig hvor tidligt det er for sent?” –
Peter Plys